Die Szene wird zum Tribunal!

Halft, Daniel

Die Szene wird zum Tribunal!

Eine Studie zu den Beziehungen von Recht und Literatur am Beispiel des Schauspiels "Cyankali" von Friedrich Wolf

Reihe Juristische Zeitgeschichte, Abteilung 6, Band-Nr. 31
Bestell-Nr 1420
ISBN 978-3-8305-1420-6
erschienen 27.06.2007
Format Hardcover mit Schutzumschlag
Umfang 252
Gewicht 568 g
Preis 45,00
Auf die Merkliste In den Warenkorb
Das Buch ist sowohl Einführung in das Themengebiet "Recht und Literatur" als auch wissenschaftliche Abhandlung zur Frage des Einflusses der Literatur auf die historische Entwicklung des Rechts. Das Werk beginnt mit einer Übersicht über die vielfältigen (und mitunter recht kuriosen) Beziehungen, die Recht und Literatur unterhalten. Im Vorbeigehen wird dabei das gängige Vorurteil widerlegt, dass Literatur und Rechtssystem geradezu Gegensätze darstellen. Anschließend erörtert der Autor eine kontroverse Fragestellung, die für Rechts-, Literatur- und Kulturwissenschaft gleichermaßen von Bedeutung ist: Ob nämlich Literaten Einfluss auf die Rechtsentwicklung nehmen können. Mit anschaulichen Beispielen und dem Hintergrundwissen verschiedener Fachdisziplinen wird dabei das Konfliktpotential des Verhältnisses von Literatur und Recht ausgeleuchtet. Zur Illustration der Problematik widmet sich die sorgfältig recherchierte zweite Hälfte des Buches einem anschaulichen Fall von konkreter literarischer Einflussnahme – dem Kampf des Schriftstellers, Dramatikers und Arztes Friedrich Wolf gegen den restriktiven Paragraphen 218 StGB der Weimarer Republik. Das von Friedrich Wolf bewusst als "Waffe" gegen das strafrechtsbewehrte Abtreibungsverbot konzipierte Schauspiel "Cyankali" erreichte Anfang der dreißiger Jahre des vergangenen Jahrhunderts ein Millionenpublikum und hätte beinahe die Abschaffung des Abtreibungsparagraphen durch den Gesetzgeber erzwungen.
Rezensionen
Selvom den måske uddøende race af jurister, hvis daglige læsning er Ugeskriftet, og som afslapningslekture vælger den nyeste juridiske disputats, vil stejle ved kampråbet "Der in Bezug auf die schöne Literatur ungebildete Jurist ist ein Sicherheitsrisiko" (Peter Schneider i "... ein einzig Volk von Richtern". Recht und Staat in der Literatur. 1987), har forståelsen efterhånden bredt sig for den ofte intime vekselvirkning mellem ret og litteratur, både ved at Juristen gennem Isesning af skønlitteratur kan nå til ny indsigt om sit eget virke, og ved, at retspolitikeren, agitatoren, betjener sig af skønlitteraturen som våben for at indvirke på den praktiske retsudvikling. Som Jörg Schönert, en anden veteran i emnet, har anført, medvirker litteraturen til at skabe holdningerne i "det retskulturelle orienteringsrum". Så langt tilbage som omkring 1810 har den prøjsiske reformstatsmand von Stein kaldt digterne "folkets advokater" – som det ses, har synspunkter meget gamle aner i Tyskland.
Det foreliggende værk, som har indbragt forf. den juridiske doktorgrad, giver et fint eksempel på et skønlitteraert påvirkningsforsøg over for lovgivningen. Med forf.s egne ord i resumeet p. 101 kan i tider, hvor juristerne vægrer sig ved at medvirke til den nødvendige retsudvikling, den kritiske litteratur være lunten i den samfundsmæssige krudttønde. Særlig på strafferettens og strafprocessens område er spændingen mellem loven og den offentlige mening ofte akut (p. 100, med henblik på satirikeren Karl Kraus' hudfletning af den østrigske sædeligheds-lovgivning omkring år 1900).
Efter en nyttig opsummering af emnets mange forgreninger giver værket en nærmere skildring af den kommunistiske forfatter og læge Friedrich Wolf, der i 1920'erne førte en hidsig kamp mod den nedarvede § 218 i straffeloven om svangerskabsafbrydelse. Lovens værste følge var ikke de idømte straffe - mørketallet var kolossalt, straffene var milde, særlig efter en betydelig strafnedsættelse ved en reform i 1926, og 25 % af sagerne endte med frifindelse (p. 116) - men det stadig gældende forbud, som medførte, at læeger, som ikke var særlig medlidende (eller griske), simpelthen ikke turde foretage indgrebene, hvorfor kvinder, der ville afbryde svangerskabet, handlede selv eller anvendte ukyndige kvaksalvere med død eller kvæstelse i et tilsyneladende stort antal tilfælde til fø1ge. 1929 fremkom hans skuespil "Cyankali" om en tragisk skæbne, hvor en ung kvinde på grund af arbejdsløshed for både hende og hendes kæreste ikke vil gennemføre svangerskabet, men, da hun ikke får hjaslp af en læge, tager tilflugt til de mest fortvivlede midier, særlig en lille dosis cyankalium; da hun kommer til at tage en overdosis, dør hun, samtidig med en politiet arresterer hendes moder for at have hjulpet hende. Skuespillet blev en kæmpesucces - også opført i Danmark (p. 172) - og filmatiseredes straks. Dets politiske sprængkraft viste sig bl.a. ved, at indenrigsminister Frick (1946 hængt i Nürnberg) i Thüringen, hvor nazisterne havde magten allerede i 1930, forbød opførelsen, hvilket forbud overforvaltningsretten i Jena ophævede (p. 144 f.). Desuden krævede en massebevægelse § 218 ophævet, og et kort øjeblik i 1931 var der på grund af nazisternes midlertidige boycot af rigsdagen flertal i denne for en reform. Det mislykkedes ved, at socialdemokraterne kun ville stemme for partielle reformer, bl.a. straffrihed for indgreb i de første måneder af svangerskabet (p. 129), medens kommunisterne ville fjerne § 218 helt. Da et kompromis ikke var muligt, blev det kommunistiske forslag om ophævelse af § 218 nedstemt, og det magiske øjeblik gik tabt. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 måtte Wolf emigrere, og hans vaerker blev brasndt (p. 209), ligesom "Cyankali" naturligvis blev forbudt. 1943 skærpedes § 218 med mulighed for dødsstraf, når det udstødte foster ville være blevet en dreng, idet værnemagten mistede en soldat!
Under kampagnen begik Wölfen dum fejl, idet han gik løs på loven, som den så ud før reformen i 1926, hvilket kritiseredes skarpt i pressen af en statsadvokat, som selv var åben for reformer, men gjorde gældende, at Wolf kæmpede med urene våben (p. 182 ff). Man kunne med føje indvende, at det afgørende ikke var straffenes strenghed, men selve strafbarheden og de derved forårsagede dødelige indgreb, men episoden viser, at den agitator, som forsøger at indvirke direkte på lovgivningen, skal have citeringerne i orden for ikke at lægge sig blot og måske endog miste mulige sympatisører i den juridiske verden.
En god, tankevækkende og elementært dramatisk bog, der i øvrigt udmunder i en fin litteraturliste på ikke mindre end 276 titler, som viser spændvidden af emnet ret og litteratur i tysk teori.

(Peter Garde, Fhv. dommer ved retten i Hillerød)

Boganmeldelser, S. 317
×